Inner Wheels historie
Den første Inner Wheel Klub blev dannet i Manchester, England, den 10. Januar 1924 af kvinder gift med Rotarianere. Formålet var at udvikle venskab og yde humanitær hjælp.
Der opstod hurtigt klubber mange steder i England. Disse spredte sig snart til de oversøiske lande.
I Danmark dannede Dagmar Ottosen den første Inner Wheel Klub i Haderslev. Klubben fik sit charterbrev den 23. September 1948. I 1950’erne blev der dannet flere klubber i de større byer i Danmark og i 1951 mødtes repræsentanter fra disse klubber til det første egentlige landsmøde. I 1973 blev klubberne opdelt i 5 distrikter.
I 1967 fik organisationen navnet International Inner Wheel og der blev vedtaget fælles love for alle klubber i alle lande (Constitution). Danmark fik samtidig sit første Råd med en National Repræsentant og repræsentation fra hvert distrikt.
Inner Wheel er, som sagt i indledningen, en af verdens største kvindeorganisationer og vi har opnået konsultativ (NGO) status i FN.
Se historiebogen "Inner Wheel Danmark" udgivet i 1980 her.
Ode til Dagmar Ottosen (af Minna Bundesen, Aabenraa I.W. Klub)
Den ”ukendte” IW historie
Margarette Golding Award
Retur til forsiden